Denne artikel er den første i en serie af 3 om luftfugtighedens indvirkning på virusspredning. Vores hensigt er at videregive resultaterne fra de mange videnskabelige undersøgelser, der handler om forholdet mellem luftfugtighed og udbredelsen af virus.
Der verserer mange myter og falske udsagn om virus, og det er vigtigt, at vi forholder os sagligt til emnet og ser på, hvad videnskaben rent faktisk har at sige.
Kontrol med luftfugtigheden inden døre har en direkte effekt på smitteevnen hos virus – dette er dokumenteret i flere videnskabelige undersøgelser. I denne artikel beskriver vi, hvordan luftfugtighed har en effekt på overførslen af virus fra person til person.
Grundlæggende er en virus en pakke med DNA indkapslet i en proteinbeholder. Det kan diskuteres, om en virus er levende eller ej – det er et definitionsspørgsmål.
Men vira kan kun formere sig inde i en vært, og derfor har de udviklet nogle snedige mekanismer på deres ydre skal for at kunne trænge ind i immunsystemet og inficere mennesker og dyr. Fordi de udvikler sig hurtigt, ser det hvert år sit eget udbrud af en influenzaepidemi – sidste års model har så at sige fundet en ny måde at overvinde vores forsvar på. Nogle år er selvfølgelig værre end andre.
Vi, der bor i et tempereret klima, opvarmer vores hjem det meste af året. Når vi gør det, falder den relative luftfugtighed – fra 50-60% til under 20%.
Denne tørre luft er ubehagelig for os, den udtørrer slimlagene i vores åndedrætssystem, og det menes også at være en afhovedårsagerne til, at influenzavirus har en tendens til at ramme os hårdere om vinteren.
Men der er mange andre faktorer i spil – ikke mindst hvordan virus spredes fra en inficeret vært til en ikke-inficeret modtager.
Virus kan overføres på tre måder: Fysisk kontakt, i dråber eller i aerosoler.
Helt overordnet kan virus bevæge sig fra en inficeret person til en sund på tre måder:
Undersøgelser viser, at virus på en overflade kan overleve i op til 72 timer afhængigt af flere omstændigheder, men at virussen i de fleste tilfælde ødelægges efter et par timer. Dette er grunden til, at renlighed under et virusudbrud er godt – man kan reducere risikoen for smitte dramatisk ved at tørre dørhåndtag og bordplader af med et desinficerende middel.
Men virus indkapslet i en lille dråbe i aerosolform kan forblive i luften i dage og uger, og det er her, problemet opstår.
Når en person frigiver virus ved at hoste eller nyse, vil vanddråberne, der indeholder virussen, begynde at falde og lægge sig på overflader som borde, gulve etc. Hvor lang tid dette tager afhænger af mange faktorer, ikke mindst dråbestørrelsen, men er typisk et spørgsmål om sekunder. Når dråben sætter sig på en overflade, tørrer den efterhånden ud og udsætter virussen for f.eks. UV-lys, som ødelægger den ydre proteinskal. Virussen bliver til en ufarlig klat DNA uden mulighed for at inficere.
1. Dråber fra f.eks. nys eller hoste vil falde til jorden, hvis den relative luftfugtighed er korrekt. Virus overlever kun i få timer på de fleste overflader.
2. Hvis luftfugtigheden er for lav, fordamper større dråber og bliver til aerosoler med en dråbestørrelser under 5 mikrometer. Disse kan bære virus i luften i timer eller dage.
Når en person frigiver virus ved at hoste eller nyse, vil vanddråberne, der indeholder virussen, begynde at falde og lægge sig på overflader som borde, gulve etc. Hvor lang tid dette tager afhænger af mange faktorer, ikke mindst dråbestørrelsen, men er typisk et spørgsmål om sekunder.
Når dråben sætter sig på en overflade, tørrer den efterhånden ud og udsætter virussen for f.eks. UV-lys, som ødelægger den ydre proteinskal. Virussen bliver til en ufarlig klat DNA uden mulighed for at inficere.
I et opvarmet hjem eller kontor er den relative luftfugtighed lav. Udover at dette er et ubehageligt miljø at være i, betyder det også, at virus har bedre odds for at forblive luftbårne i længere tid. Under tørre forhold er luften undermættet, og det betyder, at vanddråberne har en tendens til at fordampe hurtigt og blive til aerosoler.
Forskning viser, at aerosoler kan holde sig svævende i alt fra en halv time op til flere timer, afhængigt af ventilation m.m. Den samme nedbrydning fra UV-lys vil også finde sted her, men det er stadig en god ide at sikre, at virus fra en smittet person udfældes fra luften så hurtigt som muligt for at undgå risikoen for, at en rask person indånder aerosolerne og bliver smittet.
Dette er noget, WHO ser med stor alvor på for tiden, og der er meldinger om, at man vil forsøge at iværksætte tiltag, der kan reducere risikoen for luftbåren virus, f.eks. på hospitaler. 1)
Så hvad kan man gøre ved det? Vi skal jo have varme i vores hjem, skoler, kontorer og hospitaler, og vi kan ikke lade være med at nyse eller hoste.
Men vi kan sørge for, at den indendørs luftfugtighed forbliver på et niveau, hvor dråber med virus sætter sig hurtigere ved hjælp af tyngdekraften. Det er en af de metoder, vi kan bruge til at formindske smitterisikoen.
I private hjem kan dette gøres med luftbefugtere, og i større bygninger ved at installere luftbefugtningsteknologi til luftkanaler og ventilationssystemer.
Så snart den relative luftfugtighed når et niveau på 40 til 60%, er det dokumenteret, at virus har langt sværere ved at smitte.
Dette er grunden til, at luftfugtningsteknologi er en af måderne, vi kan beskytte os bedre mod spredning af virus. 2)
2) See e.g.: Absolute humidity modulates influenza survival, transmission, and seasonality
Jeffrey Shaman, Melvin Kohn
Proceedings of the National Academy of Sciences Mar 2009, 106 (9) 3243-3248; DOI: 10.1073/pnas.0806852106
